Spred dine investeringer
”Spred dine investeringer” er det bedste investeringsråd, vi kan give dig. Hvis du spreder dine midler på flere aktivklasser (se ordforklaring), er der større sandsynlighed for, at du får et højere afkast på dine investeringer. Med andre ord er det sjældent en god idé at lægge alle sine æg i én kurv.
Hvorfor skal du sprede dine investeringer?
Et godt argument for at sprede dine investeringer er, at aktier og obligationer er værdipapirer med forskellige egenskaber. Det indebærer blandt andet, at de historisk set har klaret sig forskelligt alt efter den økonomiske situation.
I figuren kan du dels se, at afkastet på aktier typisk svinger mere end afkastet på obligationer. Samtidig kan du se en tendens til, at når afkastet på aktier er opadgående, så falder det gennemsnitlige afkast på obligationer og omvendt.
Kurserne på aktier og obligationer vil altså som udgangspunkt svinge mod hinanden, og det er derfor en god idé at sprede dine investeringer, så de har gode betingelser, uanset hvordan den økonomiske situation ser ud.
Hvordan skal fordelingen være?
Når du vil finde ud af, hvordan du skal fordele din investering på de forskellige typer værdipapirer, er der forskellige faktorer, du skal gøre dig klart. Din tidshorisont og risikovillighed er først og fremmest afgørende for, hvad der er den optimale fordeling for dig, men der er også andre ting, der spiller ind. Nedenstående liste giver et overblik over, hvad du skal være opmærksom på:
- Formål – hvad er formålet med din investering?
- Investeringshorisont – hvor lang tid kan du ”undvære” pengene?
- Risikovillighed – hvor meget kan du acceptere, at værdien af din investering svinger?
- Din samlede økonomi – hvor stor betydning har investeringen for din samlede økonomi?
- Din erfaring med investering – jo større erfaring du har, desto bedre er du i stand til at gennemskue de forskellige risici.
- Skatteforhold – den skattemæssige behandling af en investering afhænger af, om du investerer frie midler, pensionsmidler, børneopsparingsmidler, selskabsmidler eller midler i virksomhedsskatteordningen.
Yderligere faktorer
Der kan også være andre forhold, som det kan være nødvendigt at få klarhed over, inden en given investering kan anbefales. Det kan for eksempel være, om du har behov for løbende at bruge af formuen, eller om renter, udbytter mv. skal geninvesteres eller din skattesituation.
Brug InvesteringsGuiden
Prøv InvesteringsGuiden, hvor du ved at svare på 4 spørgsmål får lagt en investeringsprofil og får et investeringsforslag, som er afstemt efter/passer til din profil. Din situation kan løbende ændre sig, og det er derfor en god idé at bruge InvesteringsGuiden med jævne mellemrum, så din aktivfordeling hele tiden passer til dig.
Prøv investeringsGuiden
Investeringsforeninger er gode til at sprede risikoen
I Nykredit Invest kan du investere i et alsidigt udbud af både danske og udenlandske aktier og obligationer med stor spredning og derfor relativ lille risiko. Nykredit Invest tilbyder også investering i seks balancerede afdelinger. I en balanceret afdeling investeres der både i aktier og obligationer, og bllandingsforholdet bliver løbende justeret ud fra udviklingen på markedet.
Se dine investeringsmuligheder
- Aktivklasse - Forskellige typer værdipapirer, f.eks. danske obligationer, erhvervsobligationer, globale aktier og teknologiaktier.
- Benchmark - Sammenligningsgrundlag, der gør det muligt at se, om en afdeling/et værdipapir følger markedsudviklingen.
- Rentefølsomhed - Angiver, hvor følsom obligationskursen er over for renteændringer.