Omkostninger

Omkostninger forbundet med at købe

Der er som regel omkostninger forbundet med at investere – det er tilfældet, både når du investerer direkte i aktier og obligationer, og når du investerer gennem en investeringsforening.

Løbende driftsomkostninger

De løbende driftsomkosninger er udgifter til husleje, it, løn, porteføljerådgivning, revision, gebyr til depotbanken, gebyrer til staten, markedsføring, og hvad der i øvrigt hører med til at drive en investeringsforening. Der betales endvidere provision til de banker, der rådgiver kunderne om deres investeringsbeviser.

Handelsomkostninger

Handelsomkostninger er de omkostninger, som investeringsforeningen betaler, når den køber og sælger værdipapirer. Både administrationsomkostninger og handelsomkostninger kan variere meget, alt efter hvilken type afdeling der er tale om. Ofte er der en snæver sammenhæng mellem omkostningerne og den kompleksitet, der ligger i investeringerne. En afdeling med danske stats- og realkreditobligationer vil således være billigere end en afdeling, der investerer i eksotiske aktier fra fjerne himmelstrøg.

Emissions- og indløsningsomkostninger

Emissions- og indløsningsomkostninger er omkostninger, der bliver lagt på, henholdsvis trukket fra, prisen på investeringsbeviset, når man køber og sælger beviserne direkte hos investeringsforeningen. De dækker de omkostninger, der er forbundet med handlen, når investeringsforeningen skal investere eller realisere de underliggende papirer.
Pr. 4. januar 2016 betaler investorerne ikke længere tegningsprovision i forbindelse med emission i Nykredit Invest og Multi Manager Invest. Disse udgår derfor af emissionsomkostningerne, der som følge heraf er faldet.

Omkostninger

Investeringsmulighedernes faktiske omkostninger afhænger af, hvordan du investerer. Du kan se en samlede oversigt over priser og fakta her.

Gennemsigtige omkostninger i Nykredit Invest

Vi har lagt alle omkostninger forbundet med at investere i Nykredit Invests produkter ud på hjemmesiden, så du kan danne dig et overblik over vores priser og sammenligne med andre investeringsforeninger.

Se omkostninger forbundet med at købe Nykredit Invests forskellige produkter her