*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
SKAT
Artikel Privatøkonomi | 2 min

Fradrag for tab på Roskilde Bank, Amagerbanken og SAS

Aktier i de for længst krakkede banker, Roskilde Bank og Amagerbanken, blev endeligt slettet i 2004. Du kan nu, fordi konkursboet blev endeligt opgjort i 2024, trække dit tab fra i anden aktieindkomst fra noterede aktier. Det samme gælder, hvis du har haft tab på SAS-aktier, efter at virksomhedens tidligere børsnoterede aktier blev slettet.

Har du ejet aktier i Roskilde Bank og Amagerbanken, frem til konkursboets endelige afslutning? Så kan du endelig få fradrag for dit tab, cirka 16 år efter bankkrakkene. Processen er dog ikke automatisk, og du skal selv sørge for at registrere tabet korrekt på årsopgørelsen for 2024.

Sådan får du fradraget

Når du tjekker din årsopgørelse for 2024, skal du opdatere rubrik 66 med tabet fra dine Roskilde Bank og/eller Amagerbanken aktier. Tabet kan kun trækkes fra i anden aktieindkomst fra noterede aktier. Hvis du ikke har tilstrækkelig aktieindkomst i 2024, kan tabet fremføres til senere år.

Ifølge Skattestyrelsen er det vigtigt at være opmærksom på følgende:

  • Tabet bliver ikke automatisk beregnet, selv hvis du tidligere har registreret aktierne i Skattestyrelsens værdipapirsystem.
  • Har du fortsat aktierne i dit depot frem til 2024, skal du finde din gamle handelsnota og selv beregne tabet.
  • Er aktierne omfattet af skattefrihed, dvs. de var købt før 2006 og overholdte 100.000 kr. grænsen, kan tabet hverken fratrækkes eller modregnes i fremtidige gevinster.

Find den oprindelige købspris

For at registrere tabet korrekt skal du vide, hvad du oprindeligt gav for dine Roskilde Bank eller Amagerbank aktier.

Du skal starte med at finde din gamle handelsnota, som du modtog fra din bank eller handelsplatform.

Når du opdaterer rubrik 66, er det vigtigt at justere det samlede beløb korrekt. Har du haft andre aktiehandler i 2024, vil systemet allerede have overført gevinster og tab fra disse. Du skal derfor rette den fortrykte aktieindkomst ved at fratrække tabet fra Roskilde Bank eller Amager Banken.

SAS-aktien – automatisk indberetning af tab

For investorer i SAS-aktien er processen en smule lettere. Skattestyrelsen har netop bekræftet, at aktien automatisk bliver registreret som værdiløs. Hvis Skattestyrelsen har oplysninger om din anskaffelsessum, beregnes tabet automatisk, og du behøver ikke at gøre noget. Har Skattestyrelsen derimod ikke anskaffelsessummen – fx hvis aktierne er købt før 1. januar 2010 og ikke tidligere er indberettet – skal du selv beregne og påføre tabet i rubrik 66.

Få hjælp, hvis du er i tvivl

Hvis du er usikker på, hvordan du indberetter tabet korrekt, kan du kontakte Skattestyrelsen. En forkert indberetning kan betyde, at du går glip af fradraget eller får opgørelsen behandlet unødigt længe.  

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Relaterede Artikler