*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder | 3 min

ECB leverer ny rentelempelse – mere på vej

Den europæiske centralbank besluttede på torsdagens møde at sænke den toneangivende indskudsrente med 0,25 procentpoint til 2,75%. ”Overdrevet forsigtigt”, lyder det fra chefstrateg Frederik Engholm.

Nykredit

Den lavere rente skal understøtte eurozonens økonomi, som kører i et lavt gear. Men inflationsbekymringer holder centralbanken fra at sænke renten hurtigere.

”Selvom det er fint, at ECB igen i dag sænker renten for at understøtte økonomien, så burde den i virkeligheden gøre meget mere. For selv efter dagens rentenedsættelse vil de fleste økonomer vurdere, at pengepolitikken stadig er stram – men eurozonen har ikke brug for stram pengepolitik. Det er meget svært at få øje på noget, som pludselig skulle få den europæiske økonomi til at drøne afsted, mens det er nemt at få øje på forhold, der kunne bremse den yderligere op. Ikke mindst Trump. Derfor virker den aktuelle tilgang fra ECB overdrevet forsigtig”, lyder vurderingen fra Frederik Engholm.

Nye væksttal fra eurozonens to største økonomier – Tyskland og Frankrig – viser tilbagegang i 4. kvartal. Og det efter en lang periode med enten ingen eller ganske svag vækst. Så selvom inflationen lige nu er for høj, så peger alt på, at den vil dale fremadrettet.

”Risikoen er, at ECB nedsætter renten for langsomt, og at inflationen ender lavere, end den ønsker sig. Vi venter ikke, at ECB skifter gear. Den forsigtige tilgang til rentenedsættelser forventer vi desværre vil fortsætte med nedsættelser af 0,25-procentpoint”, siger Frederik Engholm.

Derfor er renteniveauet interessant for dig som investor

Et højt renteniveau påvirker som udgangspunkt aktiemarkedet negativt. Det gør det af tre grunde:

  1. Et højt renteniveau kan dæmpe den økonomiske aktivitet i økonomien i en grad, så efterspørgslen efter virksomheders produkter dæmpes. 
  2. Et højt renteniveau gør det dyrere for virksomhederne at låne penge, og begrænser dem dermed i at vækste.
  3. Når man som investor vurderer en aktie, sammenligner man blandt andet det forventede afkast med afkastet på obligationer. Jo højere rente, desto mere attraktivt er det at investere i obligationer fremfor aktier. Det giver en mindre efterspørgsel efter aktier, hvorved kursen falder.


Der er dog brancher, for hvem et højere renteniveau er positivt, fx banker. Når renten er meget lav er rentemarginalen - altså forskellen på hvad bankerne låner til, og hvad de tager for udlån - meget mindre, end når renten er høj. Men også forsikringsvirksomhed og andre brancher, der har behov for at placere store summer, har glæde af en højere rente.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Model.Name photo

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler