*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder | 4 min

USA: Jobtal giver ny ilt til bekymring om økonomien

Beskæftigelsen i USA steg med 114.000 personer i juli, hvilket er under forventningen på 175.000. Fredagens jobtal gør det kun endnu mere sandsynligt, at rentenedsættelser venter om hjørnet.

Nykredit

Den private jobskabelse lå på 97.000 mod en forventning på 140.000, og peger altså i lighed med udviklingen i sidste måned på, at tempoet i økonomien er dalet noget. Arbejdsløsheden stiger til 4,3% fra 4,1%, og ligger nu over den amerikanske centralbank, Federal Reserves, ligevægtsniveau på 4,2%. Samtidig falder lønvæksten også.

”Dagens bløde tal vil kun medvirke til at holde liv i bekymringen om amerikansk økonomis styrke. En bekymring, der også fik næring fra svage erhvervstillidstal fra den amerikanske industri i sidste uge. Selvom den er lavere end junis jobvækst, så er det ikke nogen lav jobskabelse i historisk kontekst - men det er klart, at det understøtter billedet af en økonomi, der bremser op. Og hvor langt vi skal ned, før opbremsningen er ovre, det er lige nu det, som markedet bekymrer sig om”, siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

Flere frygter, at økonomien lige nu er begyndt at forværres i et hastigere tempo, og at den amerikanske centralbank allerede burde have sænket renten for at modvirke det.

”Vi er dog knap så bekymrede, og mener, at de fleste indikatorer stadig peger på vækst. Dertil kan man betrygge sig med, at den seneste tids fald i inflationen også har givet mere rum til, at Federal Reserve kan komme ilende med hjælp, hvis tingene begynder at se rigtig slemme. Det manøvrerum var knap så tydeligt for nogle måneder siden”, siger Frederik Engholm.

Derfor er amerikanske jobtal interessante for dig som investor

Det amerikanske jobtal, også kaldet kongetallet, viser, hvor mange nye job der er skabt i den forgangne måned. Tallet er en indikator for, hvordan amerikansk økonomi har det. Når der skabes mange nye job, vidner det om en økonomi i fremgang, hvor de amerikanske forbrugere har penge mellem hænderne. Omvendt er det et tegn på en presset økonomi, når jobskabelsen er negativ. Tallet har ofte betydning for den amerikanske centralbanks beslutninger. USA er verdens største økonomi med stor betydning for verdensøkonomien, og derfor også for finansmarkederne.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Model.Name photo

Frederik Engholm

Chefstrateg

Relaterede Artikler