*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder | 2 min

USA: Federal Reserve nærmere en rentesænkning

Der blev som ventet ikke annonceret rentenedsættelse ved onsdagens møde i den amerikanske centralbank.

Nykredit

Federal Reserve noterer sig en inflationsudvikling, der på det seneste igen peger i den rigtige retning. Centralbanken har dog stadig ikke opnået tilstrækkelig sikkerhed for, at inflationen bevæger sig til målsætningen, til at turde sænke renten nu.

Desuden har en række nøgletal på det seneste været en tand svagere end tidligere, siger Frederik Engholm.

”Jobvæksten er set over de sidste måneder tager af i styrke, mens arbejdsløsheden er kravlet over 4% efter at være bundet helt nede i 3,5% sidste sommer. Federal Reserve nævner derfor også specifikt nu, at der er risici både hvad angår beskæftigelses- og inflationsmålsætningen. Tidligere var al fokus på inflationen. Det er endnu et tegn på, at lavere renter er nær”.

Nykredit holder efter onsdagens meldinger fast i sin prognose om rentelempelser i september og december.

Aktiemarkedet havde allerede vundet gennem den første del af dagen, og de brede amerikanske indeks tog først positivt imod meldingerne, men smed hurtigt den gevinst igen. Aktierne oplever stor volatilitet i disse dage, så det er uklart hvor meget Federal Reserve-mødet i sig selv betød.

 

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Model.Name photo

Frederik Engholm

Chefstrateg

Relaterede Artikler