*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Aktier | 4 min

Det spørger investorerne om lige nu

Hvad optager særligt vores investeringskunder her i sensommeren? Chefstrateg Frederik Engholm svarer her på de fem mest stillede spørgsmål til vores investeringsrådgivere netop nu.

Nykredit

Har aktiemarkedet toppet for denne gang?

Nej, det har vi ingen forventning om. Der er nogen økonomiske usikkerheder, som, hvis de falder ud til den gale side, kan ramme markedet, men grundlæggende mener vi, at aktiemarkedet over det næste år vil være understøttet af et nogenlunde niveau af global vækst, som ovenikøbet er bedre balanceret regionerne i mellem, og desuden af gradvise rentenedsættelser fra de toneangivende vestlige centralbanker. Vi venter, at markedet vil ligge højere om 12 måneder.

De seneste par uger har vi oplevet aktiekursfald. Skal vi indstilles os recession og yderligere aktieuro?

Der skal ikke mange svage nøgletal til i træk for at underbygge frygten for, at centralbankerne er for sent ude med lempelserne, og allerede har undermineret i væksten. Det så vi i august, og det kan sagtens ske igen. Men vi vurderer slet ikke, at amerikansk økonomi er på vej i recession, og vi ser sandsynligheden for, at det skulle ske, som relativt begrænset. Vi venter at se moderat, men dog solid, amerikansk vækst de kommende kvartaler.

Nu den amerikanske økonomi ser svagere ud, kan vi så se frem til lavere renter og, hvis ja, hvor hurtigt forventer I så, at renten vil falde?

Svagheden i nogle af de seneste nøgletal fra USA, og særligt den stigende arbejdsløshedsrate og lidt blødere inflation, kan føre til, at den amerikanske centralbank skruer op for, hvor mange rentenedsættelser den ser som passende over de kommende to-tre kvartaler. Vi venter i udgangspunktet, at vi kommer til at se rentenedsættelser på 0,25 procentpoint pr kvartal i eurozonen (inkl. DK) og USA de næste 3 kvartaler. Især i USA er der en pæn sandsynlighed for, at de kan komme et højere tempo (0,5 procentpoint pr kvartal).

Krigen i Ukraine er eskaleret med Ukraine, der invaderer russisk territorie, kan det få betydning for markederne?

Krigen i Ukraine har i praksis ingen betydning for markederne. Det ville efter vores vurdering kræve en voldsom eskalering (russiske atomangreb eller lignende), før det er tilfældet.

The Magnificent Seven har jo leveret voldsomme kursstigninger i en lang periode. Betyder de seneste aktiekursfald, at disse aktier nu er mere rimeligt prisfastsat?

Det er umådelig svært at sige, om prisfastsættelsen på den slags aktier er fair eller for høj, fordi det er så svært at vurdere potentialet og indtjeningen i en snæver gruppe selskaber på lang sigt af, at kunstig intelligens får større udbredelse. Forventningerne er stadig høje, men indtil videre har indtjeningsudviklingen også været meget imponerende. Uden at gå ind i de specifikke aktier, så vil jeg hellere pege på, at vi i vores sektorstrategi stadig er overvægtet IT (som indeholder flere af de syv selskaber) – så helt skræmt er vi ikke.

 

Model.Name photo

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Relaterede Artikler

Artikel Investeringsmarkeder
13. august, 2024

Back to school – dit overblik over sommeren 2024

Urolige markeder, blandede nøgletal, blandede signaler fra centralbankerne, fornyet uro i Mellemøsten og drama i amerikansk politik. Nykredits analytikere giver dig her et overblik over sommerens vigtigste begivenheder med betydning for dig som investor.
Artikel Investeringsmarkeder
6. august, 2024

Frygt for recession får aktiemarkederne til at se rødt

Der er sandsynligvis tale om forbigående uro, lyder vurderingen fra chefstrateg Frederik Engholm om de seneste dages ekstraordinært volatile markedsdage, hvor aktiemarkederne overalt har set rødt.
Artikel Investeringsmarkeder
5. august, 2024

USA: Jobtal giver ny ilt til bekymring om økonomien

Beskæftigelsen i USA steg med 114.000 personer i juli, hvilket er under forventningen på 175.000. Fredagens jobtal gør det kun endnu mere sandsynligt, at rentenedsættelser venter om hjørnet.