Bæredygtighed

Sådan gør du en forskel med dine bæredygtige investeringer

Som dansker udleder du i gennemsnit 17 tons CO2 om året gennem dit forbrug og dine rejser. Med bæredygtige investeringer kan du hjælpe til at reducere CO2-udslippet.

Dine investeringsvalg har stor betydning. Som dansker udleder du i gennemsnit 17 tons CO2 om året gennem dit forbrug og dine rejser. Og derudover udleder vi også CO2 via de virksomheder, vi investerer i. Du kan selv vælge, hvordan dine penge skal investeres og dermed også, hvor meget CO2 dine investeringer udleder.

Du kan eksempelvis reducere dit CO2-udslip med, hvad der svarer til knap fire måneders gennemsnitligt strømforbrug for en dansker alene ved at investere 10.000 kr. i en af Nykredits bæredygtige fonde fremfor det brede aktiemarked.

Gode afkast

Det er svært at sige, hvad der giver det bedste afkast på den korte bane.
Men på den lange bane er det vores opfattelse, at virksomheder, der opfører sig bæredygtigt og ansvarligt, bliver belønnet med en højere aktiekurs og dermed højere afkast. Det er også derfor at vi i Nykredit udfører aktivt ejerskab - vi vil gerne påvirke virksomhederne i den rigtige retning.

Omvendt medfører det et mere snævert investeringsunivers, hvor visse virksomheder og brancher udelukkes, og vi afskærer os derfor fra nogle afkastmuligheder. Og endelig kan efterspørgslen efter bæredygtige virksomheder påvirke afkastet enten positiv eller negativt.

Mange ting kan altså påvirke afkastet - men i Nykredit tror vi på, at det på den lange bane betaler sig at investere bæredygtigt.

Bliv klogere på bæredygtighed