To ben
Nykredits politik står på to ben. For det første ønsker vi, at de selskaber, som vi investerer i lever op til national lovgivning, bredt anerkendte FN-konventioner, Global Compact’s 10 principper eller OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. For det andet ønsker vi at bruge viden om selskabernes performance inden for bæredygtighed (miljø-, sociale og governance kriterier) i investeringsprocessen.
Screening af beholdninger
Hvert kvartal screener Nykredit de selskaber, som vi har investeringer i, for brud på de ovenævnte internationale konventioner m.m. Med hjælp fra vores rådgivere screener vi samtlige udstedere af aktier og obligationer i Nykredits investeringsforeninger, internt såvel som eksternt forvaltede, samt Nykredits og dets datterselskabers investering af egne midler.
Alternative investeringer såvel som passive investeringer og investeringer, der kombinerer passive tilgange, er omfattet af denne politik. Finansielle instrumenter som afledte finansielle produkter og ETF’er skal som udgangspunkt leve op til denne politik, medmindre der ikke eksisterer et matchende instrument.
Dialog med selskaber v. konventionsbrud
Såfremt vi har bekræftede oplysninger om brud på konventioner eller lignende, engager vi med selskabet for at få det til at ændre adfærd. Det kan være i samarbejde med andre investorer, og vi vil som led i dette stemme på selskabets generalforsamling. Er der mod forventning ikke fremdrift i dialogen, eller er selskabets grundlæggende forretning i strid med international ret, så vælger vi at ekskludere selskabet.
Træffer Forum for Bæredygtige investeringer beslutning om at ekskludere et selskab, evalueres det inden for to år efter beslutningen, om der fortsat er grundlag for at ekskludere selskabet.