Bæredygtighed

Hvad er en bæredygtig investering?

Du kan finde bæredygtige investeringer i alt fra et forsikringsselskab til en fødevareproducent. Det afgørende spørgsmål er, om virksomheden bidrager positivt til den bæredygtige omstilling eller arbejder målrettet på gøre det.

Man kan let få den opfattelse, at bæredygtighed kun handler om at investere i virksomheder, der arbejder med vindmøller, solceller og elbiler. Men det vigtige fokus på klima og miljø er kun én del af fortællingen.

Når vi skal vurdere, om en virksomhed er bæredygtig, laver vi en såkaldt ESG-analyse. Her sammenligner vi et selskab med dets konkurrenter på faktorer inden for miljø og klima (E), socialt ansvar (S) og god selskabsledelse (G).

Vi kigger eksempelvis på, hvordan virksomheden kommer af med sit affald, og hvor meget CO2 de udleder (E). Hvordan virksomheden behandler deres medarbejdere (S). Og hvordan bestyrelsen er sammensat, og om virksomheden er involveret i korruption eller bestikkelse (G).

Vil du vide mere om at investere bæredygtigt?

Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.


Nu kan det mærkes

Vores svanemærkede fonde er din garanti for en bæredygtig investering, der kan mærkes. Vi screener selskaberne i vores Svanemærkede investeringsfonde hver uge for at sikre, at de stadig lever op til vores ESG-krav? Alle øvrige virksomheder og obligationer scannes én gang i kvartalet.

Vi understøtter også dem, der er på vej

I Nykredit er vi af den overbevisning, at vi skaber størst nytte for samfundet og for dig som kunde ved at investere i de virksomheder, der har potentiale til at bevæge sig i en mere bæredygtig retning frem for kun at investere i de virksomheder, som allerede er i mål.

Det handler ganske enkelt om at skubbe på udviklingen og hjælpe fremtidens vindere på vej.

FAQ om bæredygtige investeringer

Er grønne og bæredygtige investeringer det samme?

Man kan let få den opfattelse, at bæredygtighed kun handler om at investere i virksomheder, der arbejder med vindmøller, solceller og elbiler, men det er ikke hele fortællingen. Det grønne fokus på klima og miljø er kun én af de tre faktorer, vi kigger på, når vi skal vurdere, om en virksomhed er bæredygtig. Vi vurderer også, om virksomheden er socialt ansvarlig, og eksempelvis behandler sine medarbejdere ordentligt, og om den er kendetegnet ved god selskabsledelse, hvor bestikkelse og korruption er udelukket, og hvor ledelsen ikke forgylder sig selv.

Er alle bæredygtige virksomheder en god investering?

Nej, en stærk bæredygtig profil gør ikke alene en virksomhed til en god investering, og derfor er bæredygtighed også et led i vores klassiske investeringsanalyse. Her analyserer vi eksempelvis, om selskabet har en forretningsmodel, der kan blive udkonkurreret på længere sigt, og om aktien er for dyr eller hypet.

Nytter det noget at investere bæredygtigt?

Ja! Du kan gøre en stor forskel ved at investere bæredygtigt. Du kan eksempelvis reducere dit CO2-udslip med, hvad der svarer til knap 4 måneders gennemsnitligt strømforbrug for en dansker alene ved at investere 10.000 kr. i en af Nykredits bæredygtige fonde fremfor det brede aktiemarked. Derudover er du også med til at skubbe på den bæredygtige udvikling, når du via Nykredit kan investere i virksomheder, der fx arbejder på at udvikle genanvendelige batterier til elbiler eller sætte CO2-neutrale fragtskibe i søen:

Læs mere: Sådan kan dine investeringer gøre en forskel

Hvordan påvirker det mit afkast at investere bæredygtigt?

Der gives ingen garanti for de fremtidige afkast, men kigger vi på de seneste fem år, har det ikke kostet på afkastet at investere bæredygtigt. Snarere tværtimod. Det er da også vores klare overbevisning, at afkast og bæredygtighed går hånd i hånd, og at fremtidens afkast skabes af de virksomheder, der tager ansvar for den fremtid, de er en del af.

Er der flere omkostninger forbundet med at investere i fx Bæredygtige Aktier frem for andre af Nykredits fonde?

Nej. Det er ikke graden af bæredygtighed, der definerer omkostningerne, men hvorvidt investeringen er aktivt eller passivt forvaltet, og om man investerer i aktier, obligationer, alternativer etc.

Mere om bæredygtighed